SÅDAN VÆLGER DU DE RIGTIGE SOLBRILLER

 

Det er vigtigt, ikke at undervurdere effekten af, at anvende solbriller. Der er desværre alt for mange, som betvivler effekten af et par optimale solbriller, og det er en skam. Der er mange, som ikke har et par solbriller med en god beskyttelsesevne. Det er synd, for solbriller uden beskyttelse er i teorien ikke særlig effektive.

Men det store spørgsmål, som denne guide vil hjælpe dig med at besvare er, hvordan man finder de helt rigtige solbriller – hvilke ting der gør solbriller gode, og hvordan man undersøger dem. 

 

Kort om denne guide

Guiden indeholder en række helt konkrete tips, som du kan tage i brug strakt efter du har læst dem. Formålet er, at du efter at have læst denne guide kan finde et par helt perfekte solbriller, som både har en høj beskyttelsesevne, og samtidig passer perfekt til din ansigtsform, og lever op til dine krav til design og pris.

Der findes mange forskellige guides rundt omkring på nettet omkring valg af solbriller. Men der er én helt essentiel forskel på denne guide, og de utallige andre. Denne guide giver dig KONKRETE TIPS frem for GENERELLE TIPS og klæder dig på til, selv at finde dine solbriller i fremtiden. Guiden her er udarbejdet til både grønskollinger, og dem, som allerede har erfaring med, at købe solbriller online.

 

Solbriller beskytter dig mod UV-stråler

Det er om sommeren, man for alvor nyder at have et par solbriller. De gør, så du bedre kan se, når du befinder dig udendørs om sommeren – men de beskytter også dine øjne mod solens UV-stråler.

Vi anbefaler, at du læser vores artikel om UV-stråler og følgerne af, ikke at have anvendt solbriller. Artiklen finder du her.

Det er vigtigt, at dine solbriller beskytter optimalt mod UV-stråler, for det er netop UV-stråler, som er skadelige for vores øjne, og i mange tilfælde medfører øjenskader. Ved at følge rådene i denne guide, bliver du klædt på til, selv at vurdere, hvilke solbriller der beskytter optimalt mod UV-stråler, og dermed hvilke solbriller du bør vælge.

 

Opsigtsvækkende fakta om vores viden om solbriller

Ifølge en undersøgelse på www.optikerforeningen.dk, kan man konstatere, at danskernes viden om UV-stråling og solbrillernes beskyttelsesevne er næsten lig nul. Denne undersøgelse er opsigtsvækkende på mange punkter.

 

FAKTA FRA UNDERSØGELSEN:

– 73% ved ikke, hvilke skader deres øjne kan få, hvis de ikke beskyttes mod solens UV-stråler

– 27% ved godt, hvilke skader deres øjne kan få, hvis de ikke beskyttes mod solens UV-stråler.

– 87% anvender solbriller, for at undgå blænding

– 45% anvender solbriller, for at beskytte deres øjne mod UV-stråler

– 18% anvender solbriller, fordi det er smart

– 9% anvender solbriller, for at undgå rynker

– 4% anvender solbriller, for at forbedre deres præstation, når de dyrker sport

– 8% anvender solbriller af andre årsager

– 1% ved ikke, hvorfor de anvender solbriller

– 35% beskytter sine øjne samt huden omkring øjnene i nogen grad når solen skinner

– 24% beskytter sine øjne samt huden omkring øjnene i høj grad når solen skinner

– 24% beskytter sine øjne samt huden omkring øjnene i meget høj grad når solen skinner

– 10% beskytter ikke sine øjne samt huden omkring øjnene når solen skinner

– 21% beskytter sine øjne samt huden omkring øjnene i mindre grad når solen skinner

– 46% mener at man kan få forbrændt hud omkring øjnene, ved at opholde sig ubeskyttet i solen

– 28% mener at man kan få forbrændte øjne, ved at opholde sig ubeskyttet i solen

– 15% mener at man kan få grå stær, ved at opholde sig ubeskyttet i solen

– 14% mener at man kan blive blind, ved at opholde sig ubeskyttet i solen

– 3% mener andet

– 4% mener at der ikke er nogen sundhedsmæssige skader, ved at opholde sig ubeskyttet i solen

-50% mener at man kan få hudkræft, ved at opholde sig ubeskyttet i solen

– 9% har ingen solbriller

– 34% har ét par solbriller

– 30% har to par solbriller

– 25% har tre eller flere par solbriller

– 38% købte deres sidste solbriller hos optikeren

– 20% købte deres sidste solbriller i udlandet

– 10% købte deres sidste solbriller i et supermarked

– 9% købte deres sidste solbriller i en tøjbutik

– 7% købte deres sidste solbriller på nettet

– 11% købte deres sidste solbriller et andet sted

 

Forebyg øjenskader med solbriller

Menneskets krop er på mange måder fascinerende. Den har en helt fantastisk og unik egenskab som gør, at den kan erstatte ødelagte celler i vores system. Det er helt fantastisk.

Men vi skal være opmærksomme på, at øjnene er en undtagelse. Hvis du får øjenskader, så er kroppen ikke i stand til, at “reparere” dine øjne. Det er derfor vigtigt, at forebygge, og undgå skader som følge af UV-stråling.

 

TIP #1 – pris og beskyttelsesniveau

 

Man kan hurtigt fristes til at tro, at prisen og beskyttelsesniveauet følges ad. Man skal ikke lade sig lokke med, og falde i prisfælden, for det er en kæmpe misforståelse, at solbrillernes pris afspejler deres evne til at beskytte dine øjne. På markedet for solbriller, er der en række aktører, hvis priser altid er en tand højere end konkurrenternes. Det er nærmere mærket og udseendet på solbrillerne, som er afgørende for prisfastsættelsen af produktet.

Hvis du vil have de bedste solbriller til den bedste pris, skal du ligge tanken om, at pris og beskyttelse hænger sammen fra dig, og for alvor kigge på andre parametre, når du skal vælge dine solbriller.

Derfor skal du være opmærksom, inden du køber solbriller i den dyre prisklasse.

Som udgangspunkt er vores øjne ikke lige sarte. Dine øjne er formodentlig mere eller mindre sarte end dine venner og bekendtes. Det er derfor vigtigt, at du først og fremmest, får undersøgt, eventuelt med hjælp fra en optiker, hvor sarte dine øjne er. For at du kan finde de allerbedste solbriller, så skal du være vidende om, hvilke parametre der er vigtigst for dine øjne ud fra, hvor sarte de er.

 

TIP #2 – Tjek mærkater og certifikater og spørg om hjælp

Når du skal købe solbriller, skal du være opmærksom på, om du betaler for mærket, eller om du betaler for produktet. Det kan du hurtigt få dig et overblik over, ved at kigge på mærkater og certifikater, som enten er på en papirlap, som er hængt på solbrillens stil, eller er trykt på indersiden af stillet.

Ved online køb, kan du som udgangspunkt se alle nødvendige informationer på forhandlerens hjemmeside. Hvis du har problemer med at finde disse informationer, kan du spørge en ansat i en fysisk butik, eller, hvis du køber dine solbriller online, kontakte enten vores support, eller forhandleren direkte, hvis der opstår tvivl om specifikationerne ved specifikke produkter.

Dette er et af de vigtigste tips, når du skal købe solbriller. Hold tungen lige i munden, og kig efter følgende to, yderst vigtige informationer, inden du køber solbrillerne.  Det kan virke som et overflødigt tip, men det er dét, som kan have en altafgørende betydning for, om du ender med et skrammelprodukt eller et kvalitetsprodukt i hænderne.

Dine fremtidige solbriller skal beskytte mod UV-stråling så godt som muligt. Jo højere beskyttelsesniveauet er, jo bedre beskytter dine solbriller dine øjne. For at et par solbriller er effektive, og anbefalelsesværdige, skal de beskytte mod BÅDE UV-A-stråling og UV-B-stråling.

Det er vigtigt, at du undersøger dette, inden du køber et par solbriller, også selvom størstedelen af produkterne på markedet beskytter mod UV-B-stråling. Det skal være bevist at solbrillerne stopper 99-100% af alle UV-A-stråler, før at det anbefales at du køber dem.

Vi har gjort dette stadie nemmere. Vi har udarbejdet en lang liste over diverse solbriller. På listen kan du finde blandt andet deres beskyttelse mod UV-stråling, deres pris, mærket på solbrillerne og en række andre spændende parametre.

Listen finder du her

 

Det er vigtigt, at solbrillerne beskytter mod UV-stråling, da solbriller, som ikke er certificeret som UV-A og UV-B-beskyttende, kan skade øjnene mere, end ingen solbriller. Vi har en guide, som beskriver, hvordan solbriller direkte kan skade dine øjne.

Guiden finder du her

TIP #3 – Glassets form

Solbrillerne skal både være pæne, men også effektive. Som udgangspunkt er store brilleglas en fordel, og hvis de sidder tæt på øjnene, og bøjer rundt om ansigtet, er det endnu bedre.

Hvis glasset bøjer, beskytter solbrillerne dig mod UV-stråler, som kan komme ind fra siderne. Disse stråler er lige så farlige, som dem, som kommer ind forfra.

Derfor er  det en klog idé, at beskytte sig fra siderne også. Dette er også en fordel, hvis du færdes i trafikken, så du ikke bliver forstyrret af UV-stråler fra siden.

 

TIP #4 – Glassets farve og beskyttelse

Glassets farve siger meget om både dig, og om solbrillerne. Der florerer en række beskrivelser af solbrillernes glasfarve rundt på internettet, og vi har prøvet at lave en samling over de mest populære og iøjnefaldende farver, og deres betydning.

Samlingen finder du her 

 

TIP #5 – Det femte solråd

Kræftens bekæmpelse er indehavere af de fire solråd: Siesta, solhat, solcreme og sluk solariet. Alle sammen råd, som beskytter dig mod solen. Dog tilføjer vi vores eget FEMTE “S” – SOLBRILLER. Solbrillerne beskytter dig ubeskriveligt godt mod solens stråler – vel at mærke, hvis du har valgt et par solbriller, som har en høj beskyttelsesgrad, hvilket du med denne guide, har fået en række gode tips til, at gøre.